Vilkår og betingelser

Generel information

CarPeople Danmark ApS er dataansvarlig for personlige oplysninger indsamlet via www.carpeople.dk. CarPeople er en del af FTZ Autodele & Værktøj A/S, og alle henvendelser vedr. personlige oplysninger skal rettes til FTZ’s DPO.

FTZ´s kontaktoplysninger:

Indhold

Formålet: 
Personlige oplysninger som navn og e-mailadresse bruges til at administrere udsendelse af nyhedsbreve. Ved tilmelding til nyhedsbrev på www.carpeople.dk gives der samtykke til, at CarPeople må sende nyhedsbreve til den oplyste e-mailadresse. Nyhedsbrevene indeholder nyheder, tilbud, invitationer og andre kommercielle informationer fra CarPeople.

Kategori af oplysninger: 
I forbindelse med tilmeldingen skal man oplyse e-mailadresse.

Bekræftelse på tilmelding / samtykke: 
Ved tilmelding til nyhedsbrev fremsendes en e-mail, som skal bekræftes, før tilmeldingen er gennemført.

Retten til at tilbagekalde et samtykke: 
Samtykket til at modtage nyhedsbrev kan altid tilbagekaldelse ved at klikke på ”Frameld dig her” i bunden af ethvert nyhedsbrev. Her fra kommer man ind på en side, hvor man kan framelde sig fremtidige nyhedsbreve fra CarPeople. Fortryder man sin framelding, kan man altid tilmelde sig igen.

Adgang til personoplysninger: 
Ansatte i CarPeople marketing samt kædechefen har adgang til personoplysninger/e-mailadresse.

E-mailplatform: 
CarPeople benytter Klaviyo til at udsende nyhedsbreve. Der er lavet en databehandleraftale med Klaviyo. 

Opbevaringsperiode: 
Oplysninger om tilmeldinger til nyhedsbrevet opbevares fra bekræftelsen af tilmelding og så længe nyhedsbrevet modtages. Efter, at modtageren har frameldt nyhedsbrevet, opbevares oplysninger i 2 år, hvor CarPeople skal kunne dokumentere et samtykke.  

Automatiseret behandling: 
Der foretages ikke nogen form for automatisering eller profilering af personlige oplysninger.

Online booking

Formålet: 
Ved brug af online booking vil følgende personlige oplysning blive indsamlet og brugt i forbindelse med håndtering af online booking: navn, adresse, postnummer, by, e-mailadresse og mobilnummer.

Kategori af oplysninger: 
I forbindelse med brugen af online booking vil man skulle oplyse: navn, adresse, postnummer, by, e-mailadresse og mobilnummer.

Indsamling som del af en aftale: 
Indsamlingen og brugen af personlig oplysninger på online booking sker som led i indgåelse af en serviceaftale via online booking.

Adgang til personoplysninger: 
Ansatte i CarPeople samt ansatte i FTZ, som servicerer online booking systemet har adgang til personoplysninger som navn, adresse, postnummer, by, e-mailadresse og mobilnummer. 

Opbevaringsperiode: 
Oplysninger om online booking bliver opbevaret i systemet 14 dage efter forfaldet af bookingen, eller så længe CarPeople har en legitim interesse heri. 

Automatiseret behandling: 
Der foretages ikke nogen form for automatisering eller profilering af personlige oplysninger.


CarPeople Vejhjælp

Formålet: 
Personlige oplysninger som navn, adresse, mobilnummer og e-mailadresse bruges til at identificere kunder og administrere aftalen omkring CarPeople Vejhjælp. Ved indgåelse af aftalen om CarPeople Vejhjælp accepterer man, at CarPeople må behandle personlige oplysninger som en del af aftalen, samt at registreringsnummer videregives til 3. part i forbindelse med vejhjælpsassistance. 

Kategori af oplysninger: 
I forbindelse med tilmeldingen skal man oplyse personlige oplysninger som navn, adresse, mobilnummer og e-mailadresse. Derudover skal man oplyse registreringsnummer på bilen, fakturanummer og dato for service.

Bekræftelse på tilmelding / samtykke: 
Ved indgåelse af aftale om CarPeople Vejhjælp fremsendes en e-mail med oplysninger omkring aftalens indgåelse og varighed. 

Aftalens varighed: 
CarPeople Vejhjælp er en aftale, som ikke kan tilbagekaldes. Aftalen løber i 12 måneder.

Adgang til person oplysninger: 
Ansatte i CarPeople har adgang til personoplysninger som navn, adresse, postnummer, by, e-mailadresse og mobilnummer. Kun registreringsnummer videregives til 3. part.

Opbevaringsperiode: 
Afgivende oplysninger i forbindelse med aftalens indgåelse opbevares i 12 måneder, som er aftalens løbetid.Med mindre aftalen forlænges, slettes oplysningerne umiddelbart efter aftalens udløb.  

Automatiseret behandling: 
Der foretages ikke nogen form for automatisering eller profilering af personlige oplysninger.

Registreredes rettigheder
Når man afgiver personlige oplysninger, følger der automatisk nogle rettigheder med. Hver af disse rettigheder er beskrevet i det følgende: 

Ret til indsigt:
Ved henvendelse til CarPeople har man ret til at få oplyst, hvilke personoplysninger der er registreret om én selv, og på hvilket grundlag de bliver behandlet. Det skal oplyses, hvorvidt henvendelsen drejer sig om nyhedsbrev eller online booking.

Ret til berigtigelse:
Ved henvendelse til CarPeople vil fejl i personlige oplysninger blive rettet uden ugrundet ophold.

Ret til sletning:
Ved henvendelse til CarPeople kan man få personlige oplysninger slettet uden unødig forsinkelse, med mindre oplysningerne er nødvendige for, at CarPeople kan overholde en forpligtigelse, eller CarPeople har en lovmæssig forpligtelse til at opbevare oplysningerne.

Ret til at tilbagekalde et samtykke:
Ved henvendelse til CarPeople pr. mail kan man til enhver tid tilbagekalde et samtykke i forhold til fremtidig behandling.

Ret til begrænset behandling:
Ved henvendelse til CarPeople har man ret til at anmode om, at behandlingen af personoplysninger begrænses, hvis oplysningerne ikke er rigtige, eller der foreligger andre grunde, der efter reglerne på området gør, at behandlingen skal begrænses. 

Ret til indsigelse:
Ved henvendelse til CarPeople kan man gøre indsigelse mod behandling af personoplysninger, hvis man mener, at CarPeople ikke har en væsentlig grund til at behandle oplysninger om ens person.

Ret til dataportabilitet:
Ved henvendelse til CarPeople kan man få udleveret og overført oplysninger, som man selv har givet, i et struktureret, gængs og maskinlæsbart format. 

Såfremt man ønsker at udøve en rettighed, skal man rette henvendelse til hos FTZ: persondata@ftz.dk  

Hvis man ønsker at klage, skal man rette henvendelse til Datatilsynet: https://www.datatilsynet.dk/kontakt  

Bookingbetingelser

Betingelser for online booking på www.service.carpeople.dk.

1. Generelle oplysninger

1.1. Disse bookingbetingelser gælder kun for aftaler med forbrugere ved online bookinger på www.service.carpeople.dk.

1.2. Der foreligger først en online booking på www.service.carpeople.dk, når modtagelsen af din ordre er blevet bekræftet pr. e-mail af det pågældende værksted. Værkstedet forbeholder sig dog retten til at kunne ændre bookingen i tilfælde af sygdom, overbooking eller andre særlige omstændigheder. Som ordrebestiller er det dit eget ansvar at læse bookingbetingelserne igennem forud for enhver bestilling.

1.3 Hvis der er spørgsmål til bookingbetingelserne eller til www.service.carpeople.dk, kan de rettes til:

CarPeople Danmark ApS
Hvidkærvej 23D
5250 Odense SV
Telefon: 6565 5015
Netbutik: www.carpeople.dk
E-mail: carpeople@carpeople.dk

2. Om CarPeople Danmark ApS

2.1. CarPeople er en sammenslutning af uafhængige værksteder. Kædekonceptet er en del af FTZ Autodele & Værktøj A/S dog med eget CVR nr. 41964545. Samtlige CarPeople-værksteder er selvstændige juridiske enheder, der er uafhængige af CarPeople.

2.2. Aftaler mellem forbrugeren og CarPeople via www.carpeople.dk indgås med det konkrete CarPeople-værksted, som forbrugeren vælger. Derfor hæfter CarPeople ikke for mulige forpligtelser og aftaler indgået direkte mellem værkstedet og køber. Relevante oplysninger om de enkelte CarPeople-værksteder fremgår på www.carpeople.dk.

3. Aftale vedr. online booking

CarPeople gør opmærksom på, at bestilling af booking af serviceydelser online på www.service.carpeople.dk er en opfordring til at gøre et køb. Der er ikke indgået nogen bindende købsaftale, før det valgte værksted har accepteret bestillingen af serviceydelsen. Accepten sker i form af en ordrebekræftelse/booking-bekræftelse. Det valgte værksted forbeholder sig ret til at afvise din booking.

4. Priser og betaling

4.1. Alle priser der er angivet på www.service.carpeople.dk er i danske kroner og inklusiv 25% moms. Alle annoncerede priser på serviceydelser er inklusiv montering.

4.2 Der tages forbehold for prissætnings- og korrekturfejl samt ændringer i afgifter. Er en ordre omfattet af forbeholdene, vil det valgte værkstedet oplyse dig om det. Værkstedet vil i den forbindelse afvente din godkendelse, før din ordre gennemføres.

4.3. Betaling for serviceydelser sker først til det valgte værksted efter endt service.

4.4. Værkstedet forbeholder sig retten til ikke at udlevere bilen, før betaling er sket.

4.5. Vi gør opmærksom på, at den estimerede pris og valg af tidspunkt er vejledende, og kan ændres af værkstedet ved uforudsete komplikationer. Værkstedet vil kontakte dig i disse tilfælde.

5. Fortrydelsesret på bookinger

Fortrydelsesretten på booking af serviceydelser er 14 dage fra bookingen. Annulleres booking efter fortrydelsesrettens udløb, vil det valgte værksted være berettiget til at opkræve en godtgørelse. Annullering af booking mindre end 24 timer før aftalt reparationstidspunkt vil ligeledes give værkstedet mulighed for at opkræve godtgørelse. Godtgørelsen vil være 10 procent af den samlede regning, dog aldrig mindre end 200 DKK.

6. Force majeure

Hvis der opstår en ekstraordinær situation, som er uden for CarPeople-værkstedets kontrol, og som i købeloven anskues som force majeure, vil CarPeople-værkstedets forpligtelser blive suspenderet. Tidsrammen for denne suspendering vil være lige så længe, den akutte situation varer. I en sådan situation vil køber kunne opsige sin booking, hvis situationen varer eller antages at ville vare længere end 14 dage. Eksempler omfattet af force majeure kunne være naturkatastrofer, strejke eller produktionsforstyrrelser hos leverandører, hvor CarPeople-værkstedet ikke kan holdes ansvarlig.

7. Ansvarsbegrænsning

Et eventuelt erstatningskrav over for CarPeople-værkstedet kan aldrig overstige fakturabeløbet på servicen leveret i forbindelse med bookingen. CarPeople påtager sig produktansvar efter gældende lovgivning.

8. Personoplysninger

Ved brug af online booking vil følgende personlige oplysninger blive indsamlet og brugt i forbindelse med håndteringen af online booking: navn, adresse, postnummer, by, e-mail og mobilnummer. Du kan læse mere om håndtering af personoplysninger her: www.carpeople.dk/personoplysninger

9. Klageadgang

Hvis du vil klage over din booking, skal du rette henvendelse til carpeople@carpeople.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du, såfremt betingelserne herfor er tilstede, indgive en klage til Forbrugerklagenævnet:

https://www.forbrug.dk/klagemuligheder/klager-over-koeb-i-danmark/saadan-starter-du-en-klagesag/

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby

Værksted

Vi er landsdækkende

Med mere end 60 medlemmer fordelt i hele landet er du tæt på din lokale CarPeople. Du er velkommen til at kigge forbi og få et godt råd eller book tid online.